Globeteam inviterer til webinar fredag d. 9. februar kl. 9-10.

Deltag og bliv klogere på, hvordan du håndterer hændelser, og få best practise i hvordan du leder din virksomhed under en krise.

NIS2-direktivet er lige om hjørnet med nye krav til organisationers cyber- og informationssikkerhed samt krav om tilsyn og rapportering. Krav, der er udformet med det formål at sikre adgang til de tjenester og leverancer – inklusive underleverandører – der er kritiske for samfundet. Et af kravene i NIS2-direktivet er 'håndtering af hændelser' (artikel 21, stk. 2 litra b), hvilket betyder, at alle NIS2-omfattede virksomheder og organisationer skal have en ensartet og effektiv procedure for håndtering af hændelser. 

De seneste 12 måneder har vi hos Globeteam fået et stigende antal henvendelser om assistance til håndtering af kritiske cyberhændelser. Nogle virksomheder er ramt så hårdt, at den daglige drift er sat ud af spil, og både produktion og medarbejdere bliver påvirket, samtidig med at de afpresses økonomisk. Andre virksomheder oplever, at der er "mystiske" aktiviteter på systemer og netværk, som er svære at kategorisere, men der er da ikke noget galt, eller er der?

Fællesnævneren for alle henvendelserne er, at de har behov for styring og ledelse i forbindelse med hændelsen og rådgivning omkring kommunikation, forhandling og de efterfølgende, kontinuerlige forbedringer. Det er ikke en kompetence, der ligger klar på hylden, og det giver flaskehalse i genoprettelsesprocessen og forlænger dermed tiden for at komme tilbage til normal drift igen.

Tilmeld dig webinaret og hør mere om, hvordan I kan forberede jeres virksomhed på et forestående angreb, og hvilke muligheder I har, hvis I står midt i et angreb en ellers fredelig søndag morgen.

Målgruppen for webinaret er:

Er du CEO, CISO, CIO, IT Manager, Security Manager, Incident Manager eller lignende, eller arbejder du med it-systemer, netværk, hændelser og sikkerhed, passer du perfekt til målgruppen for webinaret. Webinaret fokuserer på håndtering af hændelser generelt, så selvom din virksomhed ikke er omfattet af NIS2, kan du sagtens deltage på webinaret. 

Agenda

  • Introduktion til Incident Management & Response
  • Undgå angrebene (SecOps Operating Model) 
  • Beredskabsplaner eller ej 
  • Midlertidig drift under kritiske nedbrud (BCP)
  • En historie fra skyttegraven
  • Partnere & certificeringer
  • Paneldebat

Din vært på webinaret

BoyeVanell_800x800

Boye Vanell - Sikkerhedsrådgiver i Globeteam

Boye er ISO-certificeret Lead Incident Manager, Senior Sikkerhedsrådgiver i Globeteam og har mere end 20 års erfaring med cybersikkerhed og national sikkerhed. Han har bevæget sig fra et teknisk udgangspunkt med fokus på systemimplementering og sikkerhedsarkitektur til i de seneste år at arbejde med forretningsudvikling, kriseledelse, sikkerheds- og forandringsledelse samt modning af organisationer gennem teknologier, processer og mennesker.

Gæster i paneldebat


Esbern Stig Møller - Risiko- og sikkerhedsrådgiver i Globeteam
Esbern har mere end 30 års erfaring med fysisk sikkerhed, beredskab og krisestyring. Esbern har fokus på trusselsbilledet, helhedsorienteret risikooverblik og samspillet mellem drift- og beredskabsorganisationen. 

Jesper Krogh - Seniorkonsulent i Globeteam
Jesper har mere end 20 års erfaring inden for Microsoft Infrastruktur, hvor han har særligt fokus på Sikkerhed, Identity Management, Collaboration og Azure.