Globeteam og 7N inviterer til seminar, hvor vi sætter fokus på totalforsvar, beredskab og sammenhængskraft i et samfunds- og virksomhedsperspektiv. Sammen med centrale aktører fra både forsvar, kritisk infrastruktur og rådgivningsmiljøer dykker vi ned i, hvordan det ændrede risikobillede påvirker organisationer – og hvad det kræver at arbejde mere systematisk med beredskab, risikostyring og organisatorisk robusthed.
Totalforsvarsidéen gentænkes flittigt i disse dage – og det er der gode grunde til. Når man løfter blikket ud i verden, ser man en udvikling både geopolitisk og i de midler, som internationale interessenter bruger til at skubbe på de mange skift i alliancer og kapabiliteter – og dermed også i det risikobillede, vi står overfor. Det gælder Danmark som nation, men også de virksomheder og organisationer, der skal leve i denne ”nye” totalforsvarsverden.
Dette er temaet, når vi inviterer inden for til næste sikkerhedsseminar i rækken. Med talere fra NATO, Forsvarsakademiet og den kritiske infrastruktur sætter vi fokus på, hvorfor totalforsvarstanken igen er og bør være højaktuel.
Du får bl.a. svar på:
Hvordan vores adfærd influeres
Hvordan virksomheder skal forholde sig og tilpasse sig risici
Hvordan beredskab og beredskabstræning nødvendigvis må løftes og forankres i hverdagen.
Hvis virksomheder og organisationer skal have en reel chance for at ”walk the walk” - og ikke blot ”talk the talk” – kræver det både en forståelse for integreret risikostyring og et beredskab, der fungerer i praksis.
Tilmeld dig seminaret og få perspektiv på de strategiske tendenser, der præger totalforsvarstanken i dag, samt konkrete bud på, hvordan I som virksomhed kan styrke jeres modstandsdygtighed i en virkelighed, hvor sikkerhed, beredskab og forretning i stigende grad hænger tæt sammen.
Seminaret rundes af med en paneldebat, hvor repræsentanter fra blandt andet NATO, Forsvarsakademiet og Globeteam diskuterer, hvordan man skaber en robust risikokultur og styrker organisatorisk adfærd og beredskab i praksis.
Målgruppe:
Du kan være beslutningstager på strategisk niveau, CISO, CSO, riskomanager, IT-sikkerhedsansvarlig, IT-leder, forretningsleder, compliance- og beredskabsansvarlig eller medarbejder med fokus på organisatorisk robusthed og/eller HR.
Hvor: Incuba Next, Åbogade 13-15, 8200 Aarhus N
Der er 4 timers gratis parkering ved Åbogade 27
Agenda er under udarbejdelse. Se mere herunder 👇
Vi glæder os til at se dig 😊
Kl. 09:00 - 09:30 - Registrering, kaffe og croissant
Kl. 09:30 - 09:40 - Velkommen ved Martin Drejer, Head of Business, Nordics 7N, Niels Trads Pedersen og Jesper Frederiksen, Globeteam
Kl. 09:40 - 10:30 - Totalforsvar og sammenhængskraften set ud fra et samfundsperspektiv - Fra LEGO klodser til NATO kontekst, ved Martin F.J. Rasmussen, NATO/NCIA
I en verden præget af hybride trusler er klassisk risikostyring og beredskab ikke længere tilstrækkeligt. Kritikalitet er ikke statisk – den ændrer sig med situationen, og de fleste organisationer mangler i dag overblik over deres reelle afhængigheder på tværs af systemer, leverandører og samfundskritisk infrastruktur.
Med afsæt i erfaringer fra både global enterprise IT og NATO introducerer Martin en alternativ tilgang til resiliens: dynamiske “modes” for beredskab, hvor forretningseffekt, afhængigheder og beslutningsgrundlag løbende tilpasses trusselsbilledet. Samtidig viser han, hvordan dataintegration og modulær arkitektur kan reducere beslutningstid og styrke organisationens evne til at handle under pres, inspireret af erfaringer fra bl.a. The LEGO group samt NATO.
Oplægget giver konkrete perspektiver på, hvordan CISO’er, risikoansvarlige og ledere kan omsætte totalforsvar til praksis – fra bedre identifikation af kritiske afhængigheder til hurtigere og mere effektive beslutninger i krisesituationer, også der, hvor vi fortsat mangler indsats.
Kl. 10:30 - 11:10 - Tillid og rutiner som angrebsvektorer, ved Tobias Boelt Back, Forsvarsakademiet
Hybride angreb er ikke kun rettet mod organisationers tekniske sårbarheder, men i stigende grad deres sociale sammenhængskraft, hvorfor tillid og rutiner i dag udgør kritiske angrebsvektorer. Totalforsvar forudsætter derfor mere end robuste systemer — det kræver en sikkerhedsadfærd, der er forankret i hverdagen. I dette oplæg sætter vi fokus på, hvilke nye krav det ændrede trusselsbillede stiller til organisatorisk adfærd, og hvad virksomheder konkret kan gøre for at møde dem.
Kl. 11:10 - 11:30 - Pause
Kl. 11:30 - 12:10 - Kunde offentliggøres inden længe
Kl. 12:10 - 12:45 - Krav til organisationens beredskab i en ny dansk totalforsvarssituation, ved Esbern Stig Møller, Globeteam
Det geopolitiske landskab flytter sig hurtigere end nogensinde, og det stiller helt nye krav til danske virksomheder. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men hvordan I er en del af totalforsvaret. I dette indlæg ser vi på, hvordan du omsætter det komplekse risikobillede til konkret beredskabstræning, der bliver en naturlig del af hverdagen. Med en solid ballast fra den operative frontlinje får du indsigt i, hvordan beredskab og integreret risikostyring bliver en strategisk styrke frem for en administrativ byrde.
Kl. 12:45 - 13:30 - Paneldebat ved facilitator Jesper Frederiksen
Paneldeltagere: Martin F.J. Rasmussen, Tobias Boelt Back, Niels Trads Pedersen, Benjamin Nordentoft Vejgaard, Kunde
Kl. 13:30 - 14:00 - Sandwich og netværk
Martin F. J. Rasmussen, NATO/NCIA
Martin er major og tidligere Director og Head of Technical Program Management og TechOps ved Digital Technology hos LEGO Group. Han har mere end 15 års ledelses- og transformationserfaring fra bl.a. Carlsberg, LEGO samt Forsvaret, herunder 3 operative udsendelser i konfliktramte områder. Martin besidder en sjælden baggrundskombination som seniorleder med baggrund i Forsvaret, passion og forståelse for teknologi samt et kommercielt mindset med international politisk erfaring.
Tobias Boelt Back, Forsvarsakademiet
Tobias er ph.d. i adfærdsanalyse og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi, hvor han underviser på Master in Intelligence and Cyber Studies. Han har siden 2020 forsket i, hvordan sikkerhedsadfærd ændrer sig, når trusselsbilledet skifter – særligt hvordan angreb på hverdagsteknologi påvirker tillid og beslutningsevne på tværs af individ-, organisations- og samfundsniveau.
Esbern Stig Møller, Globeteam
Esbern er senior risiko- og sikkerhedsrådgiver og Subject Matter Expert. Han har mere end 30 års erfaring indenfor sikkerhed, efterretning, beredskab, kriseledelse og rådgivning og er bl.a. specialiseret inden for efterretning og analyse, risiko- og trusselsvurderinger, beredskabs- og kriseledelse samt helhedsorienterede sikkerhedsløsninger.
Jesper Frederiksen, Globeteam
Jesper er forretningsorienteret sikkerhedsrådgiver og hjælper organisationer med at navigere i et komplekst sikkerhedslandskab, hvor teknisk indsigt og regulatoriske krav skal spille tæt sammen. Han har mere end 20 års erfaring fra både tekniske infrastrukturmiljøer og ledelsesniveau og arbejder med at omsætte sikkerhedsstrategi til praktisk handling.
Niels Trads Pedersen, Globeteam
Niels er senior sikkerhedsrådgiver med fokus på risikostyring, beredskabs- og krisestyring, trussels- og sårbarhedsvurderinger samt sikkerhedsarkitektur. Han har omfattende erfaring i at lede store cybersikkerheds transformationer hos både virksomheder og offentlige institutioner og evner at binde operationel, taktisk og strategisk risikostyring sammen.